H.O.W. puder lanceres i Århus og København

H.O.W. puder i smuk præsentation med GUBEL vase 1 of 2

H.O.W. puder lanceres i Århus og København

H.O.W. tekstilerne er blevet til smukke puder, der blev sat til salg i to butikker d.1. december 2015.

Det var med stor glæde og begejstring af vores medarbejdere i væveafdelingen nu kunne opleve at de tekstiler som de havde været med-designere på i et års tid nu kunne komme ud til salg i egne butikker. Det var med spænding af der blev ventet på hvordan det nye brand H.O.W. og de nye puder blev taget imod.

Projektet om med-design var startet i 2014 og der er undervejs blevet arbejdet med forskellige designs og nye medarbejdere er kommet til i samarbejdet med Rosa Tolnov Clausen. Vores medarbejdere Kis, Jette, Winni, Tina, Michael og Anne Marie har været nogle af de gennemgående medarbejdere, men flere har selvfølgelig bidraget og vi håber at flere kommer til.

I Århus vinduet ville vi præsentere puderne på en ny måde og fik mulighed for at låne den smukke GUBEL vase af designer Susanne Holmvang. Denne vase er på samme måde som vores puder designet og produceret i Danmark og derfor giver det ekstra god mening for os.

Vi er også meget begejstrede for den positive omtale i Jyllandsposten, Børsen, Politiken, Århus Onsdag og senest i MS Berlingske. Det er også utrolig dejligt at puderne er blevet taget så godt imod af interesserede købere.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg hverdagen i en socialøkonomisk håndværkervirksomhed.
Vi udsender løbende nyhedsbreve om nye aktiviteter, gode tilbud og rabatter.