MUJI – Community Market
Der kan altid komme noget godt ud af at være åben for nye samarbejder og partnerskaber, så da vi blev spurgt af arkitekt og designer Svend Onø om vi kunne tænke os at være med i et nyt koncept på dansk jord med MUJI, så sagde vi ja.
MUJI ville gerne samarbejde med lokale virksomheder, der havde en særlig håndværksmæssig, bæredygtig og social profil. Det var klart for os, at her var et ideelt partnerskab med en verdenskendt Retail koncern, som havde værdier, som matchede vores egne. Koncept består i at MUJI har skabt en lokal pop-up butik i deres butik, hvor der kan komme forskellige håndværkere og kunsthåndværkere i perioder på 14 dage eller op til 1 måned. MUJI har udformet konceptet med flytbare små “boder”, hvor de lokale håndværkere kan vise og sælge deres produkter.
En del af konceptet er også at håndværkerne kan vise hvordan de arbejder med håndværket og på den måde inspirerer andre.
Vi var med i perioden d.24.10 – 8.11. og vi havde 2 dage, hvor en børstenbinder var med til at vise faget. Vi solgte også “børstenbindersæt” til interesserede kunder, hvor de udover at se børstenbinderen på stedet i aktion også som en del af “børstenbindersættet” fik tilsendt et link med video med instruktion til børstenbindingen.
I den første periode vi var med havde vi også fornøjelsen af at dele pladsen med Sæbeværkstedets lækre hånd- og kropssæber, olier, mv.
Vi skal være med igen fra d.15.2. – 28.2.2021, hvor vi GLÆDER OS til at vise nye produkter og endnu mere håndværk.