10 år med kloge hænder i Odense

Butikken i Odense

En butik, et håndværk, en klar mission, en arbejdsplads, kvalitetsprodukter.

Siden 2008 har Blindes Arbejde haft butik i Odense, hvorfra virksomhedens produkter og udvalgte af supplerende varer er blevet solgt. Sdr. Boulevard 68, har været adressen i alle årene. D. 1. juli 2018 kunne vi fejre 10 års jubilæum for butikken i Odense og hele ugen fra d. 2. juli til d. 6. juli bliver jubilæet markeret med rabatter, reception og gode tilbud.

Rødderne går langt tilbage
Ud over salg af håndgjorte produkter, er håndværket også repræsenteret i butikken. Historisk har der været vævere og børstenbindere i butikken, der med glæder har vist håndværket frem for besøgende. Et traditionelt håndværk, som blev praktiseret lang tid inden der var noget, der hed Blindes Arbejde. Rundt omkring på de danske gårde sad mennesker med et synshandicap og bandt børster, så de kunne tjene til dagen og vejen. Håndværket er i dag det samme, men arbejdsforholdene er noget anderledes, og Blindes Arbejde kan med stolthed sige, at vores mission er at skaffe arbejdspladser til mennesker med et synshandicap. Skabe en hver dag væk fra den sociale isolation, hvor sammenhold og det at være en del af et fællesskab bliver vægtet højt.

Uddannelse som børstenbinder
På nuværende tidspunkt er det håndværket børstebinderi, der bliver udført i butikken på Sdr. Boulevard 68. Butikken huser flere elever, der er i gang med deres uddannelse som børstenbinder. Uddannelsen tager eleverne med gennem flere forskellige børster, for senere også at lære dem klippeteknikker. På denne måde får vores medarbejder ikke kun et arbejde, men de får også en kompetence indenfor et håndværksfag, der har eksisteret i Danmark i flere hundrede år. De får kompetencer til at være med til at skabe kvalitetsprodukter, der er skattet af vores kunder og som holder i mange år. Vores håndværkere er stolte af deres håndværk og de kvalitetsprodukter de producerer.

Reception til markering af jubilæet
Tirsdag d. 3. juli inviterer Blindes Arbejde til reception og fejring af 10 års jubilæet. Der vil være taler, rabatter og lidt godt til ganen. Kl. 13 byder Direktør Kristin Esperdal velkommen. Venner af butikken, private samarbejdspartnere og offentlige aktører er inviteret.