Gavepakke – Favoritter til kontoret
Gavepakke – Favoritter til kontoret
Gavepakken Favoritter til kontoret indeholder to af vores håndbundne børster, der gør det nemt at holde skrivebordet og computeren fri for støv. Begge børster er fremstillet af certificeret bøgetræ med naturlige børstehår og er skabt med fokus på godt håndværk og funktionalitet.
Tegnebordsbørsten er håndbundet med lyse hestehår, som egner sig godt til at fjerne lidt større støvpartikler fra skrivebordet og andre overflader. Børsten måler 27,5 x 1,6 cm og er fremstillet med dyrlægekontrollerede hestehår.
Computerbørsten er håndbundet med bløde gedehår, der er særligt velegnede til skånsom afstøvning af computer og tastatur. Gedehårenes naturlige lanolin hjælper med at holde på fine støvpartikler og har en antistatisk virkning.
For at passe bedst muligt på børsterne anbefaler vi at hænge tegnebordsbørsten op, når den ikke er i brug, så hårene ikke bliver trykket flade. Computerbørsten bør holdes tør, da vand fjerner gedehårenes naturlige lanolin. Ryst i stedet forsigtigt støvet af efter brug.
Vores børster og koste er håndlavet af synshandicappede medarbejdere hos Blindes Arbejde. Siden 1929 har vi vist, at godt håndværk sidder i hænderne. Vi håndbinder vores børster og håndtrækker vores koste, hvilket giver produkterne en helt særlig kvalitet.
Vi er glade for at kombinere traditionelle håndværksteknikker med funktionalitet, naturmaterialer og lang holdbarhed.
Når du køber et produkt fra Blindes Arbejde, er du samtidig med til at støtte vores arbejde for at skabe og bevare meningsfulde arbejdspladser for mennesker med synshandicap. Lavet af hænder, der ser.
- Fri fragt ved køb over 400 kr.
- Levering på 2 til 5 hverdage
- Gratis afhentning i København NV
- Trustpilot 4,9 – Fremragende
Fragt beregnes ved kassen
På lager
Se komplette oplysninger

Udsolgt