Rensesæt til kaffe og te - Sort
Rensesæt til kaffe og te - Sort
Et funktionelt kafferensesæt til rengøring af kaffemaskine, espressoholder, stempelkande og andet udstyr omkring kaffebrygningen. Børsterne gør det nemt at fjerne kaffegrums og rester, mens læderetuiet kan hænges op ved kaffepladsen eller bæres i et bælte eller forklæde, så sættet altid er lige ved hånden.
Børsterne er fremstillet af certificeret bøgetræ med dyrlægekontrollerede hestehår. Etuiet er syet af naturgarvet læder hos NARV i Odense og fremstillet af afskæringsrester fra møbelproduktionen hos Carl Hansen & Søn, så eksisterende materialer får nyt liv.
Siden 1929 har Blindes Arbejde skabt kvalitetshåndværk, fremstillet af mennesker med synshandicap. Traditionelle teknikker gives videre fra hånd til hånd – med respekt for faget og en sanselig arbejdsmetode, hvor følesansen er i centrum.
Håndværket spænder over børstenbinding, vævning samt kurve- og stoleflet. Vi arbejder med naturlige materialer – dyrehår, strå og træ til børsterne, papirtov, pil og bambus til flet, og bomuld, uld og hør til vævning – valgt med omtanke for kvalitet og holdbarhed.
Produktionen foregår flere steder i landet, og alle produkter kvalitetstjekkes, inden de gøres klar til salg.
- Fri fragt på hele webshoppen lige nu
- Levering på 2 til 5 hverdage
- Gratis afhentning i København NV
- Trustpilot 4,9 – Fremragende
Fragt beregnes ved kassen
På lager
Se komplette oplysninger
Udsolgt